Hvad er zoneterapi:
Zoneterapi er en blid og dejlig behandlingsform, hvor jeg trykker og massere dig på og under fødderne – dette aktiverer nervebaner, som aktiverer en nænsom og naturlig selvhelbredelse i kroppen.
Hvert punkt på og under foden har en forbindelse til et andet sted i kroppen gennem nervebanerne.
Hvis dele af kroppen ikke fungere optimalt, vil der være ømhed i den tilsvarende reflekszone.
Gennem specielle trykkombinationer kan jeg som zoneterapeut påvirke kropsdele og organer til bedre funktion og derved hjælpe din krop i balance igen.
Vores krop er fyldt med energibaner og energi. Stopper energien med at flyde, kan der opstå ubalance og skavanker i kroppen.
Behandling til børn: er altid på barnets præmisser. Typisk varer en behandling ml. 10-20 min. Som udgangspunkt behandler jeg dit barn på briksen, men jeg kan også behandle mens han/ hun sidder hos dig eller leger på gulvet.
Det vigtigste for mig er, at dit barn er trygt og afslappet.
Et typisk behandlingsforløb:
Til første behandling vil jeg spørge ind til hvad du ønsker at få ud af behandlingen og hvilke udfordringer du ønsker vi skal fokusere på. Ved de følgende behandlinger vil jeg tilrettelægge behandlingsforløbet ud fra netop dig.
(Kost, vitaminer & mineraler kan være en del af planen)
Vi er alle forskellige og vi tager også forskelligt imod zoneterapibehandling.
Det er forskelligt hvor mange behandlinger, man har brug for, før man mærker en forskel.
En god tommelfingerregel er at man gerne skal have haft en effekt efter 3-5 behandlinger.
Reaktioner efter behandlingen:
Zoneterapi virker som en slags indvendig rengøring af kroppen. Gennem årene har kroppen været udsat for en masse affaldsstoffer, som organerne og kroppen bliver belastet af.
Zoneterapi hjælper kroppen til selvhelbredelse så kroppen kan fungere optimalt igen.
Derfor kan typiske reaktioner efter de første behandlinger være:
– Øget velvære
– Ro og overskud
– Træthed
– Opblussen af lidelsen samt af gamle lidelser
– Hovedpine
– Ændret afføring i farve og konsistens
– Øget vandladning/ ændringer i lugt og udseende
Du kan se det som om kroppen er en slange fyldt med skidt og ved nyt vand som skal igennem, skal alt det gamle skidt ud først.